Et førstehjælpskursus er godt at have med i baggagen, når du rejser. Men rejser du til mellem- eller højrisikodestinationer, bør du have et udvidet førstehjælpskursus, hvor du lærer førstehjælp med udgangspunkt i, at der kan være langt til nærmeste, kompetente hjælp og du muligvis selv skal transportere den tilskadekomne. På remote first aid lærer du blandt andet at stoppe massive blødninger, stabilisere brud og behandle slangebid og får derudover også en grundig gennemgang af førstehjælp ved trafikuheld – hvilket er det mest sandsynlige førstehjælpsscenarie for de fleste rejsende.
Vi bruger kun instruktører, der selv har arbejdet som sygehjælper eller paramediciner i højrisikoområder rundt omkring i verden.
Kurset kan holdes på engelsk efter behov. / Remote first aid is conducted in English if needed.
Du bliver desuden certificeret i livreddende førstehjælp efter Dansk Førstehjælpsråds bestemmelser.
Førstehjælp i risikoområder / Remote first aid indgår som standard på vores HEAT-kurser.
Vi har lavet en guide til dig, der skal ud at rejse til områder, hvor du er tvivl om, hvorvidt du har adgang til at købe medicin. Med et lille lager af almindeligt håndkøbsmedicin kan du undgå, at små skader og almindelige sygdomme giver dig problemer.
Det er god fornuft at medbringe en førstehjælpstaske på rejsen. En Travel&Risk førstehjælpstaske indeholder det, der er nødvendigt for at yde førstehjælp til både små og mere alvorlige skader.
Ønsker du at høre nærmere eller bestille en førstehjælpstaske så kontakt os.
Et HEAT-kursus klæder dig på til at tage vare på dig selv på rejsen til mellem- og højrisikoområder.
På kurset bliver du trænet af vores specialister i en lang række emner, for eksempel førstehjælp, naturkatastrofer, terror, korruption og meget mere.
Pictures by photographer Lars Schmidt or unsplash.com