Flere og flere organisationer og virksomheder sender deres medarbejdere på HEAT-kurser, før de lader medarbejdere rejse til mere risikable egne af verden. Tager du alle tre moduler på Travel&Risks åbne kurser får du et HEAT-certifikat. Men hvad er HEAT egentlig for en størrelse? Find svaret her.
Hvor HEAT som kursuskoncept opstod i tidernes morgen fortaber sig i tågerne, men noget tyder på, at akronymet Hostile Environment Awareness Training først opstod i det amerikanske militær for mere end 30 år siden. I dag bliver begrebet HEAT oftest brugt om et sikkerhedskursus, der henvender sig til civile, der rejser i højrisikoområder, som for eksempel medarbejdere i NGO’er og journalister. HEAT bliver nu nu også i et stigende omfang benyttet af private virksomheder, der sender deres medarbejdere ud i verden, som for eksempel ingeniører. Akronymet bliver brugt over hele kloden og du kan finde HEAT-kurser i alle regioner i verden.
Ligesom kært barn har mange navne, er akronymet HEAT også på overarbejde: Hostile Environment Awareness Training, Hazardous Environment Awareness Training eller High-Risk Environment Awareness Training. Navnene dækker grundlæggende over det samme formål, nemlig at klæde medarbejdere på til at rejse i højrisikoområder. Men vejen dertil er der ikke enighed om. HEAT-kurser varierer meget i både indhold, principper, læringsmål og undervisningsmetoder. De eneste elementer, der stort set er gennemgående, er sikkerhed i forhold til våben, miner og køretøjssikkerhed. Et HEAT-kursus indeholder som regel også førstehjælp, men ikke alle udbydere inkluderer det i deres HEAT-program. Nogle kalder det HEFAT (Hostile Environment and First Aid Training), når førstehjælp er med i programmet. Hvorvidt mere “bløde" elementer som for eksempel kulturforståelse, gender og stresshåndtering indgår, varierer meget mellem de forskellige HEAT-udbydere.
Ikke alle, der tager på HEAT, ser sig selv som havende fjender. Derfor bryder nogle udbydere og kunder sig ikke om navnet Hostile Environment Awareness Training, og vil hellere bruge ord som ”High-Risk” eller ”Hazardous” i stedet for ordet ”Hostile”. Men det er stadig et faktum, at langt de fleste HEAT-kurser vokser ud af - eller læner sig tæt op af - et militært udgangspunkt og flertallet af instruktører på HEAT-kurser har en militær baggrund. I hvilket grad indhold, pædagogik og scenarier bygger på en militær forståelse og træning eller i stedet bestræber sig på at forholde sig til den civile kontekst, er en af de væsentligste parametre at kigge på, når du sammenligner HEAT-kurser. Desværre kan det ofte også være en af de sværeste at få en klar indsigt i, fordi det både handler om indhold, struktur, pædagogik og underviserkompetencer.
Der er ikke enighed om, hvad et HEAT-kursus bør indeholde, selvom der er gjort flere forsøg på at standardisere HEAT. ENTRi (Europes New Training Initiative for Civilian Crisis Management), der var 90% finanseret af EU, lavede et standardiseret program og certificerede en række leverandører. Men ENTRi lukkede i 2019 og fik aldrig det store aftryk på markedet for HEAT-kurser som sådan.
Hvor en standard på den ene side vil gøre det nemmere for kunder at sammenligne produkter på markedet, så har de til nu foreslåede HEAT-standarder i vores optik ikke formået at forholde sig tilstrækkeligt til pædagogisk kvalitet og deltagernes varierende behov. Vi mener ikke, at en HEAT-standard skal være en rigid liste over emner (hvor for eksempel GPS-navigation eller terrænkørsel vil være langt fra de fleste deltageres behov), men i stedet være med til at garantere at indholdet er relevant for deltagerne, at der er fokus på både læring og transfer af læring til praksis, samt at der tages højde for arbejdsgivers juridiske forpligtelse (Duty of Care) til at varetage medarbejdernes sikkerhed på rejsen.
Som arbejdsgiver har man det overordnede ansvar for medarbejdere, der rejser ud i verden. Men samtidig er man stærkt afhængig af, at medarbejderen selv er i stand til at forvalte sin sikkerhed. Hvordan klæder man sine rejsende medarbejdere på til det?
Risikobevidsthed (Risk Awareness): De rejsende medarbejdere skal være bevidste om den risiko, de er udsat for, og forstå deres egen rolle i at øge eller mindske risici. De skal desuden forstå, at når de løber en risiko, så løber de den på hele organisationens vegne, da både relationer, økonomi og projekter kan lide under det, hvis medarbejdere kommer i uføre, til skade eller bliver dræbt under deres rejser.
Risikohåndtering (Risk Mitigation): De rejsende medarbejdere skal være i stand til at tage stilling til- og justere deres adfærd, så det øger deres personlige sikkerhed på rejsen.
Overholdelse af rejseinstruks (Compliance): De rejsende skal kende organisationens regler og retningslinjer og være i stand til at følge dem.
Kendskab til beredskab (Crisis Management): De rejsende skal have kendskab til organisationens kriseberedskab. De behøver selvfølgelig ikke kende kriseberedskabet fuldt ud, men de skal være i stand til at stille relevante spørgsmål såsom: Hvem kontakter jeg, hvis jeg bliver udsat for en hændelse? Hvem har ansvaret for at hjælpe mig, hvis jeg har sikkerhedsmæssige problemer? Hvad er mit ansvar, hvis jeg har problemer med lokale myndigheder? Hvordan bliver jeg evakueret, hvis sikkerhedssituationen i området pludselig forværres?
Pictures by photographer Lars Schmidt or unsplash.com
