Travel&Risk leverer kurser til rejsebranchen i rejsesikkerhed, kommunikation og kulturforståelse for unge, der rejser til udviklingslande i forbindelse med praktik, studieophold eller på egen hånd. Kurserne øger tryghed på rejsen uden at skabe unødig frygt og bekymring. Kurserne tilrettelægges til den specifikke gruppe, deres destination og erfaring - eller kan tilrettelægges så det pædagogisk kan favne både erfarne og mindre erfarne rejsende og en bredde af destinationer. Vi uddanner alt fra erfarne rejsende til højrisikodestinationer til mennesker, der for første gang rejser til mere fjerne egne af verden, for eksempel som frivillige på et børnehjem eller på opdagelse i fremmede kulturer.
Det er en fantastisk givende oplevelse at rejse ud at opleve verden. Med det rette sikkerhedsmæssige og kulturelle mindset kan man få de mest fantastiske, inspirerende oplevelser og hvile trygt i, at man har gjort alt, der kan gøres, for at tage vare på sig selv. Skulle noget gå skævt, er det ofte nemmere at håndtere og har mindre alvorlige konsekvenser, hvis man har gjort sit forarbejde ordentligt.
Rejser du til udviklingslande eller fjerntliggende destinationer har du her 10 gode råd til rejsen.
Øv dig i at huske ét eller to af de vigtigste numre, så du kan kontakte nogen, der kan hjælpe dig, selv fra en lånt telefon uden internet. Det kan gøre en kæmpe forskel i en nødsituation.
Rejseklar er udenrigsministeriets app, hvor du finder rejsevejledninger til din destination og et væld af andre gode råd til rejsen. Læs som minimum rejsevejledningen og registrér dig på danskerlisten - så får du pushbeskeder med råd og vejledning fra udenrigsministeriet i tilfælde af større hændelser i området. Du finder mere information om app'en her.
Køb en Cavius rejsealarm her, det er både en røgalarm, overfaldsalarm og indbrudsalarm. Skal du på kursus hos os, så vent, vi giver nemlig kursusrabat på blandt andet Cavius rejsealarm.
Har du brug for at veksle til lokal valuta, så gør det i en bank eller i en virksomhed, der reklamerer med, at de veksler penge. Det er ofte muligt at veksle i lufthavnen, hvilket er en god ide at benytte sig af. Vær på vagt overfor folk, der vil hjælpe dig med at veksle eller tilbyder dig en bedre kurs end den officielle. Medbring også altid mindst to kreditkort. Du kan som regel få et mastercard i din bank for et par hundrede kroner i tillæg til dit visakort.
Pictures by photographer Lars Schmidt or unsplash.com